USAs rentehug udløser aktiefest. Men også højere renter

Det endte med en fest. En af den slags, hvor de fleste af os kan se et pænt plus på dagen i vores pensionsopsparing. De finansielle markeder kunne ellers ikke finde ud af, hvad de skulle mene i de første timer efter den store rentenedsættelse i USA på et halvt procentpoint. De havde jo sådan set fået det, de havde ønsket. Men måske var forventningens glæde den største? Måske var man alligevel lidt bekymret for, at Federal Reserve kunne se noget alarmerende i amerikansk økonomi – selvom centralbanken talte om »solid vækst« og ganske fine udsigter? Men torsdag fik piben en helt anden lyd. Markederne i Asien steg. De amerikanske markeder åbnede i grønt. Og de europæiske markeder åbnede i grønt og lukkede i grønt. Det danske C25-indeks steg med 0,4 procent og lukkede dermed som et af de svageste indeks i Europa. C25 ligger en procent under det højeste niveau nogensinde, der blev nået i fredags. Stigningen blev anført af Rockwool og NKT. I den tunge ende lå GN Store Nord og Ambu. Foruden aktiemarkedet var der også masser af stigninger inden for kryptovalutaer og guld. Guldprisen flirter igen med det højeste niveau nogensinde. I hælene på rentemødet vil investorerne have mere risiko og større muligheder for et højt afkast. Til gengæld lå dollaren ret stabilt over for euroen og den danske krone efter nogle spjæt. Men den begejstrede stemning i aktiemarkedet nåede ikke frem til rentemarkedet. Tværtimod. For de lange markedsrenter i både USA og Europa ligger højere, end de gjorde, før Federal Reserve satte renten ned. Hvordan kan det nu være? For ikke bare blev renten sat ned med mere, end det store flertal af analytikere havde forventet – centralbanken lovede også, at der venter flere rentenedsættelser forude, end de tidligere vurderede. Faktisk vil den officielle rente i USA være sat ned til tre procent ved udgangen af 2026. Altså ifølge centralbankens beslutningstagere. Positive strukturelle kræfter Når renten kan sættes så meget ned på trods af pæne udsigter for væksten og en inflation, der ikke er tæmmet og bundet, skyldes det tre forhold, som Federal Reserves chef, Jerome Powell, talte meget lidt om på dette møde. 1. Illegal arbejdskraft USA har ikke et godt system for import af arbejdskraft, og den illegale af slagsen er nødvendig for at få USA til at hænge sammen. De tilkommende udfører som oftest de job, som amerikanerne ikke vil have. Uden opvaskere, ingen kokke og tjenere. Den illegale arbejdskraft bidrager til at forhindre en overophedning af økonomien og dermed endnu mere inflation. Men al debat om indvandring er lige nu dybt betændt. Federal Reserve skal ikke blive statist i en surrealistisk politisk film som »I Springfield spiser de katte«. 2. Produktivitet Amerikanske virksomheder investerer lige nu med arme og ben i nye maskiner og kunstig intelligens. Det betyder en stor vækst i produktiviteten – altså værdien af, hvad den enkelte arbejder producerer. Det gør amerikanske virksomheder mere konkurrencedygtige. Det betyder også, at virksomhederne bedre kan absorbere høje lønstigninger uden at sende regningen videre til forbrugerne. Produktiviteten er steget knap tre procent det seneste år, og med den annoncerede nedjustering af beskæftigelsen vil væksten i produktiviteten blive endnu større. Til sammenligning er væksten i produktiviteten i euroområdet og Danmark omkring nul eller negativ. Der er altså langt større risiko for mere inflation i Europa. 3. Realrente Federal Reserve har tidligere påpeget, at den faldende inflation i sig selv betyder, at renten på et givent niveau bider mere og mere på realøkonomien. I august sidste år var inflationen 3,7 procent. I år 2,5 procent. Altså er realrenten – rente minus inflation – steget. Hvis man nu skal have samme realrente som for et år siden, skulle renten sættes ned til 4,3 procent. Men hvad er »normalt«? Når aktiemarkederne holder fest, men markedsrenterne ikke falder, hænger det blandt andet sammen med tidshorisonten. Aktiemarkedet er styret af, hvad der sker med renten det kommende år. For de lange renter er det de kommende ti år. Og her kom Federal Reserve malurt i bægeret. For samtidig med, at den officielle rente nu skal sættes ned, så er vurderingen af, hvad der er et neutralt rentemiljø, faktisk blevet sat op. Altså hvor foden hverken er på speederen eller bremsen. Det har de lange renter reageret på. Det er også derfor, at effekten for de danske boligejere næsten er ikkeeksisterende. Det bliver mere en indirekte påvirkning af lån med helt kort rentebinding ved, at Federal Reserve gør det nemmere for Den Europæiske Centralbank (ECB) at sætte renten ned uden at være bekymret for, at euroen svækkes kraftigt. Det næste møde i Federal Reserve ligger i dagene lige efter præsidentvalget i november. Hvis aktiemarkedet nu går helt i festivalstemning, kan centralbanken hælde vand på bålet, uden at det skaber politiske dønninger. På nuværende tidspunkt støtter de økonomiske data centralbankens vurdering af, at økonomien er »solid«, og at man kan styre skibet roligt mellem nedtur og optur. Forbrugerne er godt nok i surt humør, men de bliver alligevel ved med at forbruge og sikrer dermed en fremdrift i aktiviteten. Indtil fortællingen ændres, er det den bedst tænkelige ramme for aktiemarkedet. Og naturligvis en drejebog, der kunne være skrevet af Kamala Harris. Sejr over inflationen. Lavere renter. Fortsat solid vækst. Og et aktiemarked, der bliver ved med at trodse tyngdekraften. Donald Trump var usædvanligt afdæmpet i sin kritik. Ifølge Reuters kaldte han det »en stor rentenedsættelse« og tilføjede: »For at sætte renten så meget ned – under antagelse af, at de ikke bare driver politik – må økonomien have det rigtig skidt.« Økonomien har det ikke skidt. Men selvfølgelig har den amerikanske centralbank ikke et politisk motiv. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/usas-rentehug-udloeser-aktiefest-men-ogsaa-hoejere-renter